Socialtilsynsbekendtgørelsen § 11

Bekendtgørelse om socialtilsyn.

Bekendtgørelse nr. 1490 af 6. december 2023

I medfør af § 2, stk. 6

, § 5, stk. 12 , § 5 a, stk. 3 , § 6, stk. 4 , § 7, stk. 6 , § 8, stk. 3 , § 9, stk. 2 , § 12, stk. 6 , § 16, stk. 4 , § 18 b, stk. 6 , § 18 c, stk. 3 , § 18 f, stk. 9 , § 18 g, stk. 5 , § 21 , § 23, stk. 7 , og § 24, stk. 6, i lov om socialtilsyn , jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 1. juli 2022, og § 14, stk. 8, i lov om social service , jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023, fastsættes:

Kapitel 2. Tilbud og plejefamilier

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 11

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Tilbuddenes budgetter

Tilbuddets årsbudget indberettes til socialtilsynet på et skema via Tilbudsportalen med de oplysninger, der er anført i budgetskemaet. Hvis der er udarbejdet delbudgetter for et tilbuds enkelte afdelinger, indberettes det samlede årsbudget og de enkelte delbudgetter.

Stk 2. For koncerner eller koncernlignende konstruktioner indberettes koncernnote, jf. § 16, stk. 3, i lov om socialtilsyn

, via Tilbudsportalen.

Stk 3. Budgetter for private tilbud indberettes senest den 1. oktober i året før det kalenderår, årsbudgettet vedrører. Koncernnoter, jf. stk. 2

, indberettes samtidig med budgettet for de tilbud, der indgår i en koncern eller koncernlignende konstruktion. Budgetter for kommunale og regionale tilbud samt private tilbud, som har en driftsaftale med en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, som betyder, at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har betydelig indflydelse på tilbuddets drift, indberettes senest den 15. november før det kalenderår, årsbudgettet vedrører.

Stk 4. Årsbudgetter, der er indberettet til socialtilsynet inden den 1. oktober, skal være godkendt af socialtilsynet senest den 1. januar, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt. Årsbudgetter, der er indberettet til socialtilsynet mellem den 1. oktober og den 15. november, skal være godkendt af socialtilsynet senest den 1. april, medmindre konkrete forhold gør, at dette ikke er muligt.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her