§ 78-bekendtgørelsen § 12
Bekendtgørelse om anbringelse af dømte i institution m.v. uden for fængsel eller arresthus (§ 78-bekendtgørelsen).
Bekendtgørelse nr. 1017 af 28. juni 2022I medfør af § 78, stk. 5 , § 105, stk. 2 , og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, fastsættes:
§ 12
Administrativ klageadgang
Følgende afgørelser, der er truffet af kriminalforsorgsområdet, kan påklages til Direktoratet for Kriminalforsorgen:
1) Afslag på anbringelse af dømte under 18 år, jf. straffuldbyrdelseslovens § 78, stk. 2 .
2) Tilbagekaldelse af tilladelse til anbringelse af dømte, jf. § 10, stk. 1 .
Stk 2 . Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen skal iværksættes inden to måneder efter, at afgørelsen er meddelt den dømte. Direktoratet for Kriminalforsorgen kan i særlige tilfælde se bort fra denne frist.
Stk 3. Klage til Direktoratet for Kriminalforsorgen har ikke opsættende virkning, medmindre kriminalforsorgsområdet eller direktoratet træffer bestemmelse herom.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her