Årsregnskabsloven § 107b

Årsregnskabsloven.

Lov nr. 448 af 7. juni 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 27. august 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024

Afsnit V Regnskabsklasse D

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 12. Udarbejdelse af årsrapport

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 107b

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:

  1. 1) Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, virksomheden i givet fald er omfattet af.

  2. 2) Angivelse af, hvor den i nr. 1

    omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.

  3. 3) Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1

    omhandlede kodeks virksomheden fraviger, og grundene hertil, hvis virksomheden har besluttet at fravige dele af kodeksen.

  4. 4) Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1

    omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at anvende kodeksen.

  5. 5) Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1

    omhandlede kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte.

  6. 6) Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.

  7. 7) Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion.

Stk 2. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1

, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5 og 7 , nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har aktier optaget til handel i en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land. 1. pkt. gælder ikke for statslige aktieselskaber.

Stk 3. Redegørelsen efter stk. 1

skal gives i sammenhæng med de i § 107 a nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk. 4 .

Stk 4. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1

ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom, herunder om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her