Årsregnskabsloven § 113
Årsregnskabsloven.
Lov nr. 448 af 7. juni 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 27. august 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024Afsnit VI Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 13. Pligt til at aflægge koncernregnskab
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 113
For koncerner, som efter eliminering, jf. § 120 , opfylder størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder, jf. § 7, stk. 2-4 , skal koncernregnskabet i det mindste udarbejdes efter reglerne for mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C.
Stk 2. For koncerner, som efter eliminering, jf. § 120 , opfylder størrelsesgrænserne for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2-4 , skal koncernregnskabet i det mindste udarbejdes efter reglerne for store virksomheder i regnskabsklasse C. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for koncerner, som efter eliminering, jf. § 120 , opfylder størrelsesgrænserne for små virksomheder, jf. § 7, stk. 2-4 , men som ikke kan undlade at udarbejde koncernregnskab i henhold til § 110 .
Stk 3. Er modervirksomheden omfattet af regnskabsklasse D, skal koncernregnskabet udarbejdes efter reglerne i regnskabsklasse D uanset koncernens størrelse.
Stk 4. Aflægger en modervirksomhed, som kan undlade at aflægge koncernregnskab, alligevel et koncernregnskab, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Modervirksomheden kan dog anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse B på koncernregnskabet, hvis modervirksomheden kunne undlade at aflægge koncernregnskab efter § 110 . Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog i koncernregnskabet indregnes og måles til disse virksomheders indre værdi ved anvendelse af bestemmelserne i § 43 a, stk. 2-6 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her