Årsregnskabsloven § 3
Årsregnskabsloven.
Lov nr. 448 af 7. juni 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 27. august 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024Afsnit I Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
De omfattede virksomhedsformer
Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er undtaget herfra efter reglerne i §§ 4-6 :
1) Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber,
2) interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er
a) aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller
b) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a ,
3) erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 2, stk. 1 , jf. dog stk. 2 , og § 3, stk. 1 og 2 ,
4) virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre virksomheden er undtaget efter nærværende lovs § 4 ,
5) europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber) og
6) medarbejderinvesteringsselskaber, jf. § 1 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber .
Stk 2. Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1 , frivilligt at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her