Årsregnskabsloven § 4
Årsregnskabsloven.
Lov nr. 448 af 7. juni 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 27. august 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024Afsnit I Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
Undtagelse for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk. 4-7 , hvis virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
1) En balancesum på 7 mio. kr.,
2) en nettoomsætning på 14 mio. kr. og
3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.
Stk 2. Ved beregningen af størrelserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3 og 4 , anvendelse.
Stk 3. Vælger en virksomhed at udnytte undtagelsen i stk. 1 , skal den indsende undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med § 145 .
Stk 4. Undtagelsen i stk. 1 gælder dog ikke for en virksomhed, der er modervirksomhed for en koncern, for hvilken den skal aflægge koncernregnskab efter denne lov, jf. § 7, stk. 5 .
Stk 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.
Stk 6. Vælger en virksomhed, som er omfattet af undtagelsen i stk. 1 , at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende skal anvendes til virksomhedens eget brug, skal virksomheden i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf . § 7, stk. 1, nr. 1 .
Stk 7. Ønsker virksomheden en årsrapport, som er aflagt frivilligt efter stk. 6 , offentliggjort i Erhvervsstyrelsen, skal virksomheden indsende årsrapporten til styrelsen som bilag til den i stk. 3 nævnte undtagelseserklæring. Undtagelseserklæring skal dog ikke indsendes, hvis virksomheden vælger at lade årsrapporten omfatte af reglerne i regnskabsklasse B, jf. § 7, stk. 1, nr. 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her