Årsregnskabsloven § 5

Årsregnskabsloven.

Lov nr. 448 af 7. juni 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 27. august 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024

Afsnit I Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Kapitel 1. Lovens anvendelsesområde m.v.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 5

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Undtagelse for visse interessent- og kommanditselskaber

Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2

, kan undlade at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 1 , hvis

  1. 1) dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller komplementar eller af en af disses modervirksomheder i stedet,

  2. 2) interessenten eller komplementaren har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et EØS-land,

  3. 3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis interessenten, komplementaren eller den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og

  4. 4) det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentskabet henholdsvis kommanditselskabet har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til denne paragraf.

Stk 2. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2

, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 2 , hvis

  1. 1) en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer har hjemsted her i landet og

  2. 2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre efter reglerne i denne lov sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.

Stk 3. Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2

, i hvilket ingen interessent eller komplementar har hjemsted her i landet, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 3 , hvis

  1. 1) en interessent henholdsvis en komplementar henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, og

  2. 2) interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den revidere og offentliggøre i overensstemmelse med den i nr. 1

    omtalte lovgivning sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.

Stk 4. Interessentskaber og kommanditselskaber, der anvender undtagelserne i stk. 2

og 3 , skal efter anmodning oplyse enhver om navn, CVR-nummer eller registreringsnummer samt hjemsted for den virksomhed, der har aflagt årsrapporten.

Stk 5. Stk. 1-3

finder ikke anvendelse for interessent- og kommanditselskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her