Årsregnskabsloven § 97a
Årsregnskabsloven.
Lov nr. 448 af 7. juni 2001, jf. lovbekendtgørelse nr. 1035 af 27. august 2024, som ændret ved lov nr. 480 af 22. maj 2024Afsnit IV Regnskabsklasse C
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 11. Oplysninger
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 97a
Virksomheden skal oplyse navn på, hjemsted og retsform for hver kapitalinteresse, dattervirksomhed og associeret virksomhed og for hvert interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplementar.
Stk 2. Virksomheden skal endvidere for hver kapitalinteresse, dattervirksomhed og associeret virksomhed oplyse,
1) hvor stor en andel virksomheden ejer, og
2) størrelsen af egenkapitalen og resultatet ifølge den senest godkendte årsrapport.
Stk 3. Oplysningerne i stk. 2, nr. 2 , kan undlades, hvis
1) den pågældende kapitalinteresse eller associerede virksomhed ikke offentliggør en årsrapport,
2) den pågældende dattervirksomheds eller associerede virksomheds regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens koncernregnskab eller
3) virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende kapitalinteresse, dattervirksomhed eller associerede virksomhed til dennes regnskabsmæssige indre værdi.
Stk 4. Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede virksomheder. Anvendelse af 1. pkt . skal oplyses.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her