ABR 18 § 20

Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR 18).

Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR 18) er et agreed document udfærdiget af et udvalg, nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. betænkning nr. 1570 afgivet den 21. juni 2018, med repræsentation for: BL Danmarks Almene Boliger Bygherreforeningen Bygningsstyrelsen Danske Arkitektvirksomheder Dansk Byggeri Danske Regioner Dansk Industri Foreningen af Rådgivende Ingeniører Kommunernes Landsforening Kooperationen SMVdanmark (tidl. Håndværksrådet) TEKNIQ Vejdirektoratet Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. ABR 18 finder kun anvendelse, såfremt parterne har aftalt det.

C. Udførelse af rådgivningen.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 20

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Pris og tid efter en ændring

Parternes eventuelle krav om forandringer i aftalen med hensyn til pris og tid som følge af en ændring i opgaven eller i forudsætninger for dens udførelse skal snarest muligt fremsættes skriftligt eller på et bygherremøde. Det samme gælder en parts krav om forandringer i aftalen som følge af et godkendt forslag fra rådgiveren eller en anvisning fra bygherren efter § 17

eller § 21 , som parten anser for en ændring, selv om forslaget eller anvisningen ikke angiver at indebære en ændring.

Stk 2. Efter forespørgsel fra en part skal den anden part snarest muligt skriftligt meddele, om denne anser en nærmere bestemt opgave for en ændring, der medfører krav om forandringer af aftalen med hensyn til pris og tid. Rådgiveren er ikke forpligtet til at igangsætte opgaven, før bygherren har svaret.

Stk 3. Hvis en part har fremsat krav efter stk. 1

om forandring i aftalen med hensyn til pris eller tid, skal den anden part snarest muligt skriftligt meddele, om kravet accepteres, og hvis ikke, skal denne begrunde dette.

Stk 4. Parterne skal snarest indgå skriftlig tillægsaftale om en ændring efter § 18

og om deraf følgende forandringer i aftalen med hensyn til pris og tid. Forhandlinger herom må ikke forsinke opgavens udførelse.

Stk 5. Bygherren skal løbende registrere forlangte ændringer efter § 18

, krav efter stk. 1 , anmodninger og meddelelser efter stk. 2 , § 17, stk. 3 , og § 21, stk. 1 og 2 . Finder rådgiveren, at der er fejl i bygherrens registrering, skal rådgiveren snarest muligt meddele bygherren dette. Registreringer skal fremlægges på bygherremøder, jf. § 28 .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her