ABR 18 § 38

Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR 18).

Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR 18) er et agreed document udfærdiget af et udvalg, nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. betænkning nr. 1570 afgivet den 21. juni 2018, med repræsentation for: BL Danmarks Almene Boliger Bygherreforeningen Bygningsstyrelsen Danske Arkitektvirksomheder Dansk Byggeri Danske Regioner Dansk Industri Foreningen af Rådgivende Ingeniører Kommunernes Landsforening Kooperationen SMVdanmark (tidl. Håndværksrådet) TEKNIQ Vejdirektoratet Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. ABR 18 finder kun anvendelse, såfremt parterne har aftalt det.

F. Tidsfristforlængelse og forsinkelse.

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 38

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Rådgivers ret til tidsfristforlængelse

Rådgiveren har ret til forlængelse af tidsfrister, når opgavens løsning forsinkes som følge af

  1. a) ændringer i opgaven, som kræves af bygherren, jf. § 18

    ,

  2. b) bygherrens forhold eller anden rådgivers eller entreprenørs forsinkelse,

  3. c) krig, usædvanlige naturbegivenheder, brand, strejke, lockout, blokade, hærværk eller tilsvarende forhold, der opstår uden rådgiverens skyld, og som rådgiveren ikke er herre over,

  4. d) myndigheders manglende godkendelser, beslutninger, svar eller manglende præstation af materiale eller ydelser inden for de i rådgivningsaftalen aftalte tidsfrister,

  5. e) offentlige påbud eller forbud, som ikke skyldes rådgiverens forhold, eller

  6. f) rådgivers omprojektering efter § 46, stk. 1

    .

Stk 2. Rådgiveren skal søge forsinkelsen undgået eller begrænset ved sådanne dispositioner, som med rimelighed kan kræves.

Stk 3. Hvis rådgiveren indser, at der vil indtræde forsinkelse, skal rådgiveren snarest muligt give skriftlig meddelelse til bygherren om det.

Stk 4. Anser rådgiveren sig berettiget til forlængelse af en frist, skal rådgiveren snarest muligt give bygherren skriftlig meddelelse om den krævede tidsfristforlængelse og årsagen dertil. Bygherren skal svare i overensstemmelse med § 20, stk. 3

.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her