ABR 18 § 4
Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR 18).
Almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR 18) er et agreed document udfærdiget af et udvalg, nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. betænkning nr. 1570 afgivet den 21. juni 2018, med repræsentation for: BL Danmarks Almene Boliger Bygherreforeningen Bygningsstyrelsen Danske Arkitektvirksomheder Dansk Byggeri Danske Regioner Dansk Industri Foreningen af Rådgivende Ingeniører Kommunernes Landsforening Kooperationen SMVdanmark (tidl. Håndværksrådet) TEKNIQ Vejdirektoratet Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. ABR 18 finder kun anvendelse, såfremt parterne har aftalt det.A. Aftalegrundlaget.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
Rådgivningsaftalen
Rådgivningsaftale indgås ved underskrivelse af en rådgivningskontrakt eller ved skriftlig accept af et tilbud fra rådgiveren.
Stk 2. I aftalen skal der være taget stilling til
a) rådgivningens omfang, herunder de ydelser, som rådgiveren skal levere,
b) rådgiverens honorar, herunder honorarform og satser,
c) opgavens økonomiske ramme og de budgetforudsætninger, den er baseret på,
d) i hvilken organisationsform rådgivningen skal gennemføres,
e) hvilke beslutninger bygherren skal træffe i forbindelse med opgavens løsning,
f) i hvilken form løsningen skal fremtræde, og
g) den aftalte hovedtidsplan med angivelse af start- og sluttidspunkt for udførelsen af opgaven samt eventuelle afgørende tidsfrister for tidligere færdiggørelse af enkelte dele af rådgiverens opgave (mellemfrister).
Stk 3. I aftalen kan der fastsættes tidsfrister for bygherrens beslutninger, ydelser og afgivelse af nødvendigt materiale samt for indhentelse af myndighedstilladelser.
Stk 4. Hvis opgaven angår projektering af et bygge- eller anlægsarbejde, skal der i aftalen endvidere være taget stilling til
a) den samlede økonomisk ramme for projektering og udførelse af arbejdet og de budgetforudsætninger, den er baseret på, hvis en sådan ramme er fastsat, og
b) fristen for rådgiverens udarbejdelse af ydelsesplan efter § 12 og forventet sluttidspunkt for entreprisens udførelse.
Stk 5. Hvis opgaven angår et bygge- eller anlægsarbejde, kan der i aftalen endvidere være taget stilling til, i hvilken organisationsform entreprisen skal gennemføres.
Stk 6. Hvis aftalen er baseret på et tilbud fra rådgiveren efter udbud fra bygherren, skal følgende rangorden være gældende ved indbyrdes modstrid mellem aftaledokumenternes bestemmelser, medmindre andet følger af almindelige fortolkningsprincipper:
a) Rådgivningsaftalen.
b) Brevveksling, mødereferater eller skriftligt materiale, der indeholder vedtagne ændringer, tilføjelser eller præciseringer af udbuds- eller tilbudsmaterialet, og som er senere end tilbuddet.
c) Rådgiverens tilbud.
d) Brevveksling, mødereferater eller andet skriftligt materiale, der indeholder ændringer, tilføjelser eller præciseringer af udbudsmaterialet, som er senere end udbuddet og tidligere end tilbuddet.
e) Bygherrens udbudsmateriale.
f) ABR 18.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her