ABR Forenklet § 9
Forenklede almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR Forenklet).
Forenklede almindelige betingelser for rådgivning og bistand i bygge- og anlægsvirksomhed (ABR Forenklet) er et såkaldt agreed document udfærdiget af et udvalg, nedsat af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. betænkning nr. 1570 afgivet den 21. juni 2018, med repræsentation for: BL Danmarks Almene Boliger Bygherreforeningen Bygningsstyrelsen Danske Arkitektvirksomheder Dansk Byggeri Danske Regioner Dansk Industri Foreningen af Rådgivende Ingeniører Kommunernes Landsforening Kooperationen SMVdanmark (tidl. Håndværksrådet) TEKNIQ Vejdirektoratet Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed. ABR Forenklet finder kun anvendelse, såfremt parterne har aftalt det.C. Udførelse af rådgivningen.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 9
Rådgiverens ydelse
Opgaven skal udføres i overensstemmelse med aftalen, god rådgivningsskik og klientens anvisninger. Rådgiveren skal kvalitetssikre sine ydelser.
Stk 2. Hvis rådgiveren finder, at der til sagens gennemførelse er behov for speciel rådgivning ud over den, rådgiveren påtager sig at yde, skal rådgiveren oplyse klienten herom, inden aftalen indgås.
Stk 3. Hvis opgaven omfatter budgettering, og klienten har angivet en økonomisk ramme for opgaven, skal rådgiveren i forbindelse med rådgivningens påbegyndelse gennemgå klientens budget og budgetforudsætninger.
Stk 4. I forbindelse med rådgivningens påbegyndelse skal rådgiveren og klienten endvidere gennemgå opgaven med henblik på at klarlægge dens løsning og forudsætninger.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her