Adgangsbekendtgørelsen § 6
Bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
Bekendtgørelse nr. 56 af 10. januar 2024I medfør af § 1, stk. 1-5, i lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser , jf. lovbekendtgørelse nr. 1689 af 13. august 2021, § 22, stk. 1, nr. 5 , 9 og 10 , § 30 og § 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser , jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, § 15, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 24. januar 2023, § 42, stk. 1, i lov om medie- og journalisthøjskolen , jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8. august 2019, § 10, stk. 1, nr. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner , jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, og § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om maritime uddannelser , jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, og efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1397 af 29. november 2023 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen:
Kapitel 2. Adgangskrav til erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 6
Specifikke adgangskrav
Ved specifikke adgangskrav forstås bestemte gymnasiale fag på A-, B-, C-, D- eller E-niveau, jf. reglerne for gymnasiale uddannelser, for erhvervsuddannelse eller for almen voksenuddannelse. Specifikke adgangskrav opfyldes enten ved den gymnasiale eksamen eller ved gennemført gymnasialt enkeltfag eller ved kompetencebevis. Adgangskravet kan opfyldes gennem fag fra en erhvervsuddannelse, når faget er sidestillet med et gymnasialt enkeltfag, jf. bilag 2.
Stk 2. De specifikke adgangskrav fremgår af bilag 1. Faget er bestået, når det vægtede gennemsnit af samtlige opnåede karakterer i det konkrete fag er mindst 2,0 uden oprunding. Adgangskravene fastsættes af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen efter indstilling af udbyderne af uddannelsen.
Stk 3. Den 1. februar offentliggør styrelsen ændringer af de specifikke adgangskrav på optagelsesportalen www.optagelse.dk. Skærpelser varsles pr. 1. februar med mindst 2 år før, de skærpede krav træder i kraft.
Stk 4. Uddannelsesinstitutionen afgør i det enkelte tilfælde, om adgangskravet er opfyldt, når adgangskravet i bilag 1 er fastsat til en relevant erhvervsuddannelse og der ikke er anført en specifik erhvervsuddannelse.
Stk 5. Når adgangskravet omfatter gymnasiale enkeltfag, skal institutionen vurdere udenlandske adgangsgrundlag i henhold til lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer, jf. § 5, stk. 5 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her