Afskrivningsloven § 17

Lov om skattemæssige afskrivninger.

Lov nr. 433 af 26. juni 1998, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021, som ændret ved lov nr. 672 af 19. april 2021, lov nr. 2193 af 30. november 2021, lov nr. 1598 af 28. december 2022, lov nr. 679 af 3. juni 2023 og lov nr. 753 af 13. juni 2023

Kapitel 3. Bygninger, installationer og drænings- og markvandingsanlæg på jordbrugsbedrifter

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 17

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Afskrivning på bygninger efter § 14

og installationer efter § 15, stk. 1 og 2 , kan fra og med anskaffelsesåret foretages med indtil 3 pct. årligt af anskaffelsessummen, jf. dog 3. pkt. Afskrivning på installationer omfattet af § 15, stk. 3 , beregnes med indtil 3 pct. af anskaffelsessummen, jf. dog 3. pkt. Afskrivning efter 1. og 2. pkt. på bygninger og installati‍oner, der er erhvervet før den 1. januar 2023, kan foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.

Stk 2. Den i stk. 1, 1. og 2. pkt.

, nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 33 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagne levetid.

Stk 3. Den i stk. 1, 3. pkt.,

nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagne levetid.

Stk 4. Såfremt en bygning, hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk. 3

, knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2 eller 3 , gælder den forhøjede sats efter stk. 2 også for den tilknyttede bygning, jf. dog stk. 5 .

Stk 5. Såfremt en bygning, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk. 3

, knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter bestemmelsen, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.

Stk 6. Ved afståelse af en ideel andel af en bygning eller installation, hvor den skattepligtige ejer en ideel andel, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og en ideel andel, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere, anses den først erhvervede ideelle andel for den først afståede.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her