Aktivloven § 13d
Lov om aktiv socialpolitik.
Lov nr. 455 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, som ændret ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 og lov nr. 633 af 11. juni 2024Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Kapitel 4. Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 13d
Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparat.
Stk 2. Tilsynet omfatter
1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og
2) kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-40 a .
Stk 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører sit tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de lediges registrering af jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner efter §§ 36-40 a . Styrelsen indhenter en udtalelse fra kommuner med mindre gode nøgletal eller med en andel af sanktioner, der afviger væsentligt fra landsgennemsnittet. Styrelsen kan herunder anmode kommunen om at redegøre for, hvilke foranstaltninger kommunen har iværksat eller vil iværksætte for at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen.
Stk 4. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde indhente sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn.
Stk 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser, jf. stk. 4 , vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her