Aktivloven § 73i
Lov om aktiv socialpolitik.
Lov nr. 455 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 25. juni 2024, som ændret ved lov nr. 894 af 4. juli 2013 og lov nr. 633 af 11. juni 2024Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Kapitel 6 c. Revalideringsydelse m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 73i
Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig efter stk. 2 til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , og som har modtaget uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9 , og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6 , i sammenlagt 6 måneder. Herudover skal
1) personen ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
2) revalidering ikke antages at kunne bringe personen i arbejde inden for en rimelig periode og
3) personen ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.
Stk 2. Støtte ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Støtten kan ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Støtten udbetales i forbindelse med udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24 . Støtten udbetales første gang sammen med hjælpen for første hele kalendermåned, efter at personen er blevet berettiget til støtte efter stk. 1 . Støtten bortfalder, hvis forrevalideringen ophører.
Stk 3. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her