Anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen § 27

Bekendtgørelse om anbringelse og overførsel af personer, som skal udstå fængselsstraf eller forvaring (anbringelses- og overførselsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelse nr. 174 af 31. januar 2022

I medfør af § 30

, § 89, stk. 2 , § 105, stk. 2 , og § 111, stk. 3, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v ., jf. lovbekendtgørelse nr. 1333 af 9. december 2019, fastsættes:

Kapitel 2. Overførsel

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 27

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Afgørelse om overførsel fra fængsel til arresthus for et bestemt tidsrum efter straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 2

, træffes af kriminalforsorgsområdet, jf. dog stk. 3 . Er der tale om overførsel til et arresthus beliggende i et andet kriminalforsorgsområde, træffes afgørelsen om overførsel efter forudgående drøftelse med vedkommende kriminalforsorgsområde. Hvis de to kriminalforsorgsområder er uenige om, hvorvidt overførsel skal ske, afgøres sagen af det kriminalforsorgsområde, som har rejst spørgsmålet om overførsel.

Stk 2. Hvis den indsatte udstår straf af fængsel på livstid eller forvaring, skal der, forinden overførsel sker, ske underretning til Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk 3. Afgørelse om overførsel fra fængsel til arresthus for et bestemt tidsrum efter straffuldbyrdelseslovens § 28, stk. 2

, træffes af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter indstilling fra kriminalforsorgsområdet, såfremt overførslen træder i stedet for en overførsel til lukket fængsel efter straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 2, sidste led .

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her