Anmeldelsesbekendtgørelsen § 1
Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen.
Bekendtgørelse nr. 865 af 23. juni 2024I medfør af § 1 a, stk. 1 og 2 , § 8 og § 10, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen , jf. lovbekendtgørelse nr. 1204 af 14. oktober 2013, § 11, stk. 4 og 5, 2. pkt., i lov om Det Centrale Virksomhedsregister , jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 16. oktober 2019, som ændret ved lov nr. 642 af 19. maj 2020, § 8 a, stk. 1 og 2 , § 8 b , § 12, stk. 1-3 , § 13, stk. 1 og 2 , § 23 b, stk. 5 , § 350, stk. 2, 2. pkt. , og § 367, stk. 4, i lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 1. september 2023, som ændret ved lov nr. 639 af 11. juni 2024, § 2, stk. 4 , § 5 a, stk. 1 og 2 , § 5 b , § 13 , § 14, stk. 1 og 2 , § 21, stk. 5 , og § 23, stk. 2, i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (erhvervsvirksomhedsloven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 249 af 1. februar 2021, som ændret ved lov nr. 639 af 11. juni 2024, § 32 i lov nr. 1284 af 9. december 2014 om medarbejderinvesteringsselskaber , § 8, stk. 1 og 2 , § 9, stk. 1 og 2 , § 11, stk. 3 , § 19, stk. 2-4 , og § 20 i lov om erhvervsdrivende fonde , jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 20. september 2019, § 156, stk. 1, i årsregnskabsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1441 af 14. november 2022, § 136, stk. 7, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, § 1 i lov om administration af Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske firmagrupper , jf. lovbekendtgørelse nr. 667 af 1. juli 2019, § 17, stk. 2, i lov om det europæiske selskab (SE-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. juli 2019, § 15, stk. 2, i lov om det europæiske andelsselskab (SCE-loven) , jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 1. juli 2019, og § 152, stk. 5, i udbudsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 6. januar 2023, fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1. Anvendelsesområde
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 1
Bekendtgørelsens kapitel 2-10 og 12-13 finder anvendelse på følgende virksomheder, som i henhold til selskabslovgivningen skal være registreret i Erhvervsstyrelsens it-system:
1) Kapitalselskaber:
a) Aktieselskaber.
b) Anpartsselskaber.
c) Partnerselskaber.
2) Virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet, eller hvor virksomhed kun kan udøves efter tilladelse af Finanstilsynet, og som ikke er aktieselskaber, men som skal registreres efter reglerne om aktieselskaber:
a) Spare- og andelskasser.
b) Investeringsforeninger og SIKAV’er.
c) Tværgående pensionskasser.
d) Gensidige forsikringsselskaber, bortset fra selskaber omfattet af §§ 301 og 302 i lov om finansiel virksomhed .
e) Firmapensionskasser.
f) Sparevirksomheder.
3) Virksomheder omfattet af erhvervsvirksomhedsloven.
4) Erhvervsdrivende fonde.
5) Europæiske økonomiske firmagrupper.
6) SCE-selskaber.
7) SE-selskaber.
8) DSB.
9) Energinet.dk.
10) Naviair.
11) Danpilot.
12) Nordsøenheden.
13) Fjernforbindelsen Frederikssund.
14) Finansiel Stabilitet.
15) EKF Danmarks Eksportkredit.
16) Vækstfonden.
17) Kapitalforeninger og AIF-SIKAV’er.
18) Medarbejderinvesteringsselskaber.
19) Danmarks Eksport- og Investeringsfond.
Stk 2. Bekendtgørelsens kapitel 2 og 11-13 finder anvendelse på registreringer, som foretages i Erhvervsstyrelsens it-system i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen.
Stk 3. Bekendtgørelsens § 5, stk. 3 , § 8, stk. 1 , og § 9 , finder anvendelse på juridiske enheder, der ikke er omfattet af en lovbestemt pligt til registrering, men som frivilligt lader sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. §§ 6 og 8 i bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og datacvr.virk.dk , og de dertil knyttede produktionsenheder, jf. lov om Det Centrale Virksomhedsregister § 4 . Oplysning herom offentliggøres på www.erhvervsstyrelsen.dk.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her