Apotekerloven § 15
Lov om apoteksvirksomhed.
Lov nr. 279 af 6. juni 1984, jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, som ændret ved lov nr. 1778 af 28. december 2023 og lov nr. 646 af 11. juni 2024Kapitel 4. Apotekerbevillinger m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 15
Bevilling til at drive apotek meddeles af Lægemiddelstyrelsen. En person kan kun meddeles bevilling til at drive ét apotek, jf. dog stk. 2 .
Stk 2. Lægemiddelstyrelsen kan meddele en ansøger til apotekerbevillinger eller en apoteker bevilling til at drive mere end ét apotek, dog maksimalt fire apoteker.
Stk 3. Bevilling efter stk. 1 og 2 kan i særlige tilfælde meddeles for en tidsbegrænset periode.
Stk 4. Lægemiddelstyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk 5. Apotekerbevilling kan kun meddeles til en person, der
1) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7 ,
2) ikke er under konkurs,
3) har bestået dansk farmaceutisk kandidateksamen eller en tilsvarende udenlandsk eksamen, som er godkendt af indenrigs- og sundhedsministeren til opfyldelse af overenskomster med andre lande eller direktiver vedtaget af Det Europæiske Fællesskab, eller som har opnået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til beskæftigelse som farmaceut på apotek efter § 36, stk. 2 , og
4) gennem forudgående beskæftigelse har gjort sig egnet til at lede driften af et apotek.
Stk 6. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at den i stk. 5, nr. 3 , krævede uddannelse skal være suppleret med efter- eller videreuddannelse.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her