Artfredningsbekendtgørelsen § 14
Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021I medfør af § 30, stk. 1 , § 70, stk. 1 og 2 , § 71, stk. 2 , § 78, stk. 6 , og § 89, stk. 3, i lov om naturbeskyttelse , jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019, og § 6, stk. 1 og 7 , § 6 a, stk. 3 , § 49, stk. 1 og 3 , § 52, stk. 2 , og § 54, stk. 3, i lov om jagt og vildtforvaltning , jf. lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019, fastsættes:
Kapitel 4. Fredning af dyr og planter, som ikke er omfattet af denne bekendtgørelses kapitel 2 og 3
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 14
Forbud
For vildtlevende dyr, der er nævnt i bilag 1, men ikke er markeret med understregning, er der forbud mod forsætligt drab eller indfangning, uanset hvilken metode der anvendes.
Stk 2. For vildtvoksende planter i den danske natur, der er nævnt i bilag 2, men ikke er markeret med understregning, er der forbud mod, at de beskadiges eller fjernes fra deres voksested.
Stk 3. For igler og snegle, der er nævnt i bilag 3, er der forbud mod indsamling i erhvervsmæssigt øjemed uden for områder, hvor de opformeres kunstigt.
Stk 4. Udendørs lysfælder, der er indrettet, så insekterne dræbes ved fangsten, må ikke anvendes. Uanset dette og stk. 1 er det tilladt for offentlige myndigheder og offentlige institutioner at fange insekter, der er nævnt i bilag 1, til videnskabeligt formål eller i undersøgelsesøjemed.
Stk 5. I perioden fra 1. oktober til 1. marts gælder forbuddet i stk. 1 ikke for vildtlevende dyr, der findes på et minivådområde-projektareal, der i medfør af § 3 i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper ikke kan blive omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3 . Forbuddet i stk. 2 gælder ikke for vildtvoksende planter, der findes på et minivådområde-projektareal, der i medfør af § 3 i bekendtgørelse om beskyttede naturtyper ikke kan blive omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her