Arveloven § 22
Arvelov.
Lov nr. 515 af 6. juni 2007, jf. lovbekendtgørelse nr. 1347 af 15. juni 2021Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Kapitel 4. Uskiftet bo
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 22
Det uskiftede bos midler m.v.
Inden 6 måneder efter dødsfaldet skal den længstlevende ægtefælle til skifteretten indlevere en formueoversigt, som omfatter
1) den førstafdøde ægtefælles delingsformue,
2) den længstlevende ægtefælles delingsformue,
3) de i § 23, stk. 2-6 , nævnte midler,
4) den længstlevende ægtefælles fuldstændige særeje og
5) den førstafdøde ægtefælles fuldstændige særeje.
Stk 2. I formueoversigten skal det særligt være angivet, hvem der skal arve den førstafdøde ægtefælles fuldstændige særejemidler.
Stk 3. Skifteretten kan forlænge fristen i stk. 1 .
Stk 4. Indgives formueoversigten ikke rettidigt, kan skifteretten bestemme, at formueoversigten skal udarbejdes af en autoriseret bobestyrer. Udgiften betales af den længstlevende ægtefælle. Den længstlevende ægtefælle skal give bobestyreren oplysninger om den førstafdødes og egne økonomiske forhold. § 92, stk. 1, i lov om skifte af dødsboer finder tilsvarende anvendelse.
Stk 5. Skifteretten skal efter anmodning udlevere et eksemplar af formueoversigten til livsarvingerne.
Stk 6. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om formueoversigten og om de blanketter, der kan anvendes.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her