Arveloven § 44

Arveforskud, som en fælles livsarving har modtaget, skal, medmindre andet er aftalt, så vidt muligt fradrages i arven efter den førstafdøde ægtefælle, når

1. 1) arveforskuddet er ydet af delingsformue, skilsmissesæreje eller andet særeje, der bliver delingsformue ved ægtefællens død, og

2. 2) der skiftes i den længstlevende ægtefælles levende live.

Stk 2. Et testamente oprettet af den førstafdøde ægtefælle skal vige, i det omfang det er nødvendigt for, at fradrag kan ske i medfør af stk. 1

.

Stk 3. Den del af arveforskuddet, som ikke er fradraget i arven efter den førstafdøde ægtefælle, skal fradrages i arven efter den længstlevende ægtefælle.

Stk 4. Ved skifte af et uskiftet bo efter den længstlevende ægtefælles død, fradrages forskud til fællesbørn forholdsmæssigt i arven efter hver af forældrene.

Stk 5. Stk. 1-4

gælder også for forskud, som ydes af en ægtefælle i uskiftet bo.