Autorisationsbekendtgørelsen § 32
Bekendtgørelse om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder m.v..
Bekendtgørelse nr. 1520 af 15. december 2022I medfør af § 22, stk. 1 , § 28 , § 29 , § 30 , § 31, stk. 1 , § 34, stk. 2 , § 35 , § 36, stk. 2 , § 37, stk. 3 , § 48 , § 49 , § 59 a, stk. 1 og 2 , § 59 b og § 60, stk. 3, i lov om fødevarer , jf. lovbekendtgørelse nr. 8 af 6. januar 2022, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Afsnit V Generelt for virksomheder omfattet af bekendtgørelsen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 7. Procedure ved autorisation, registrering og godkendelse hos Fødevarestyrelsen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 32
Virksomheder skal for at blive autoriseret eller registreret som fødevarevirksomhed eller fødevarekontaktmaterialevirksomhed, godkendt eller registreret til særlige aktiviteter eller for at ændre væsentligt i eksisterende virksomhed anvende den digitale formular om autorisation og registrering af fødevarevirksomhed m.v. på virk.dk eller den tilsvarende formular på Fødevarestyrelsens hjemmeside, jf. dog stk. 2-5 og § 33 .
Stk 2. Virksomheder skal for at blive registreret som primærproducenter eller for at ændre væsentligt i eksisterende virksomhed anvende den digitale formular på landbrugsindberetning.dk – Foder og fødevarer, jf. dog § 33 .
Stk 3. Primærproducenter skal for at blive registreret til aktiviteter nævnt i § 3, stk. 1, nr. 4 eller 5 , kontakte Fødevarestyrelsen telefonisk eller ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Virksomheden skal give de oplysninger, som Fødevarestyrelsen anmoder om til behandlingen af anmeldelsen til registrering, herunder oplysninger om virksomhedens navn og adresse, ejerforhold, påtænkte aktiviteter m.v.
Stk 4. Primærproducenter, der vil producere spirer, skal ansøge om autorisation efter § 3, stk. 4 , ved at kontakte Fødevarestyrelsen telefonisk eller ved brug af kontaktformularen på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Virksomheden skal give de oplysninger, som Fødevarestyrelsen anmoder om til behandlingen af ansøgningen om autorisation, herunder oplysninger om virksomhedens navn og adresse, ejerforhold, påtænkte aktiviteter m.v.
Stk 5. Fødevarevirksomheder og virksomheder, der håndterer fødevarekontaktmaterialer, der er etableret i et andet EU/EØS-land, og som permanent, midlertidigt eller lejlighedsvist udbyder tjenesteydelser i Danmark og ansøger om autorisation eller anmelder sig til registrering med virksomhed eller aktivitet nævnt i stk. 1 , kan anvende den engelsksprogede blanket til autorisation og registrering af fødevarevirksomhed m.v., der findes på businessindenmark.dk eller den tilsvarende blanket på Fødevarestyrelsens hjemmeside og sende ansøgningen eller anmeldelsen elektronisk til Fødevarestyrelsen via businessindenmark.dk.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her