Barnets lov § 137

Barnets lov.

træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog § 212 i loven
Lov nr. 721 af 13. juni 2023, jf. lovbekendtgørelse nr. 890 af 19. juni 2024, som ændret ved lov nr. 665 af 11. juni 2024

Kapitel 16. Underretning

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

§ 137

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Når kommunalbestyrelsen modtager en underretning om et barn eller en ung, over for hvem kommunalbestyrelsen allerede har iværksat indsatser, skal kommunalbestyrelsen genvurdere sagen. En eller flere personer i den myndighed i kommunen, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, som ikke tidligere har deltaget i behandlingen af sagen, skal deltage i genvurderingen.

Stk 2. Til brug for en vurdering af en underretning efter §§ 132

, 133 og 135 , jf. stk. 1 , kan der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Samtalen kan finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor, herunder når der er bekymring for, at barnet eller den unge kan være udsat eller i risiko for negativ social kontrol eller en æresrelateret konflikt.

Stk 3. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung skal der finde en samtale sted med barnet eller den unge. Ved underretning om overgreb mod et barn eller en ung fra forældrenes side skal samtalen finde sted uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse.

Stk 4. Samtale efter stk. 2

og 3 kan undlades, i det omfang barnets eller den unges modenhed eller sagens karakter taler imod samtalens gennemførelse.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her