Barnets lov § 35

Når kommunalbestyrelsen vurderer, at det kan imødekomme barnets eller den unges behov for støtte, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til dækning af følgende udgifter:

1. 1) Udgifter i forbindelse med konsulentbistand, jf. § 30, stk. 1, nr. 1

   .

2. 2) Udgifter i forbindelse med prævention.

Stk 2. Støtte efter stk. 1, nr. 1

, er betinget af, at forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til dækning af udgifterne.

Stk 3. Kommunalbestyrelsen kan som led i det forebyggende arbejde beslutte at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge, der har behov for særlig støtte. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for tildeling af støtte efter 1. pkt.

Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af støtte til fritidsaktiviteter kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk 4. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at yde økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren til dækning af følgende udgifter, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte:

1. 1) Udgifter i forbindelse med støttende indsatser efter § 32, stk. 1

   , i denne lov eller foranstaltninger efter § 13 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
   .

2. 2) Udgifter i forbindelse med en anbringelse efter §§ 46

   eller 47
   i denne lov eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
   .

3. 3) Udgifter, der erstatter en ellers mere indgribende og omfattende indsats efter § 32, stk. 1

   , eller §§ 46
   eller 47
   i denne lov eller efter §§ 13
   og 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet
   .

4. 4) Udgifter, der bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås, eller at en hjemgivelse kan fremskyndes.

5. 5) Udgifter, der kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og barn under barnets anbringelse uden for hjemmet.

Stk 5. Støtte efter stk. 4, nr. 1-3

, kan kun ydes, når forældremyndighedsindehaveren ikke selv har tilstrækkelige midler til at dække udgifterne.