Befordringsrabatloven (videregående uddannelser) § 4a
Lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser.
Lov nr. 1234 af 27. december 1996, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 9. august 2019, som ændret ved lov nr. 672 af 26. maj 2020Bekendtgørelse nr. 1497 af 12. december 2018 om pligt til uddannelse, beskæftigelse eller anden aktivitet ophæves.
§ 4a
Uddannelsesstedet kan efter ansøgning i ganske særlige tilfælde træffe afgørelse om, at studerende, der har ret til rabat efter § 1 , gives godtgørelse til daglig befordring i Danmark med andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler efter en kilometersats, jf. dog stk. 2 . Uddannelsesstedet træffer herunder afgørelse om antallet af kilometer, der kan gives godtgørelse for, mellem uddannelsesstedet og den studerendes bopæl.
Stk 2. Godtgørelse efter stk. 1 gives for dage, hvor den studerende har haft befordring mellem sit uddannelsessted og sin bopæl. Den studerende skal indberette antallet af dage med befordring.
Stk 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesstedernes administration og om retten til godtgørelse efter stk. 1 , herunder godtgørelsens beregning, hvornår der er tale om daglig befordring, sats og årlige regulering, øvre grænse for godtgørelsen, udbetaling af godtgørelsen og godtgørelse for befordring til og fra udlandet.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her