Bekendtgørelse om advokatselskaber § 15
Bekendtgørelse om advokatselskaber.
Bekendtgørelse nr. 1427 af 11. december 2007I medfør af § 124, stk. 8 og 10, i lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 23. oktober 2007, samt § 8, stk. 6, i lov om det europæiske selskab (SE-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006, og efter forhandling med økonomi- og erhvervsministeren, fastsættes:
§ 15
Indløsning mv. af aktionærer
En selskabsdeltager, der ikke længere opfylder betingelserne i retsplejelovens § 124, stk. 3, skal underrette selskabet herom inden for 1 måned.
Stk 2. Medmindre aktierne eller anparterne afhændes med samtykke efter § 14 , påhviler det selskabets bestyrelse at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, hvor selskabets aktionærer eller anpartshavere er pligtige at vedtage beslutning om selskabets opløsning. Generalforsamlingen kan dog i stedet træffe beslutning om kapitalnedsættelse ved indløsning af aktierne eller anparterne, såfremt dette kan ske i overensstemmelse med lovgivningens regler herom. Generalforsamlingen skal afholdes inden 4 måneder efter afgivelsen af den i stk. 1 nævnte meddelelse.
Stk 3. Såfremt selskabets bestyrelse i øvrigt bliver bekendt med, at en selskabsdeltager ikke længere opfylder betingelserne i retsplejelovens § 124, stk. 3, finder stk. 2 tilsvarende anvendelse, således at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor bestyrelsen er blevet bekendt hermed. Generalforsamlingen kan dog tidligst afholdes 1 måned efter ændringens indtræden.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her