Bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori § 9
Bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori.
Bekendtgørelse nr. 415 af 27. april 2017I medfør af § 14, stk. 1 , og § 39, stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, fastsættes:
§ 9
Industri- og håndværksejendomme
Ved industri- og håndværksejendomme, jf. § 5, stk. 4, nr. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. , forstås ejendomme, der udlejes til industriel eller håndværksmæssig produktion eller produktbehandling, eller som anvendes af ejeren til sådanne formål. Herunder kan nævnes:
1) Fabriksanlæg.
2) Værfter.
3) Andre industrielle produktionsanlæg.
4) Vandværker og ejendomme til brug for energiforsyningsvirksomhed, der ikke er omfattet af § 10 .
5) Rensningsanlæg og andre affaldsbehandlingsanlæg.
6) Værksteder og andre lokaler, hvori der foregår håndværksmæssig produktion eller produktion af varer.
7) Butikker, hvor der overvejende foregår produktion eller anden produktbehandling af varer.
Stk 2. Omfattet af reglerne for belåning af ejendomme til industri- og håndværksmæssige formål er endvidere bygnings- og grundarealer, der ikke direkte anvendes til produktion eller produktbehandling, hvis arealerne er en integreret del af en ejendom til industri- eller håndværksmæssige formål og betjener denne eller har en sådan indretning, at de ikke er almindeligt anvendelige. Herunder kan nævnes:
1) Kontorer.
2) Lagerlokaler.
3) Portner- eller funktionærboliger.
4) Oplagspladser.
5) Parkeringspladser.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her