Bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger vedrørende prøver i forberedende grunduddannelse og forberedende voksenundervisning som led i den gradvise og kontrollerede åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19 § 4

Bekendtgørelse om aflysning af prøver og andre midlertidige foranstaltninger vedrørende prøver i forberedende grunduddannelse og forberedende voksenundervisning som led i den gradvise og kontrollerede åbning af skoler og institutioner ved forebyggelsen og afhjælpningen i forbindelse med covid-19.

Bekendtgørelse nr. 300 af 27. februar 2021

I medfør af § 3 i lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19

, fastsættes:

§ 4

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Forberedende grunduddannelse

Institutionen giver sin afsluttende standpunktsbedømmelse af eleven i fag og faglige temaer, som eleven skulle have været til prøve i, såfremt prøven ikke var blevet aflyst efter § 1

. I faglige temaer bedømmer institutionen eleven med bestået eller ikke bestået og i almene fag med en karakter efter 7-trinsskalaen.

Stk 2. Den afsluttende standpunktsbedømmelse i det faglige tema skal udtrykke graden af elevens opfyldelse af de faglige mål i det relevante fagbilag. Den afsluttende standpunktsbedømmelse i de almene fag skal udtrykke graden af elevens opfyldelse af de faglige mål i den relevante læreplan. Forud for vurderingen af elevens opfyldelse af de faglige mål indgår en samtale med eleven. Denne samtale indgår som en del af undervisningen, herunder nødundervisningen, og tilbagemeldingen til eleven.

Stk 3. Institutionen giver eleven en afsluttende standpunktsbedømmelse, når institutionen vurderer, at eleven fagligt ville have været klar til at gå til prøve, uanset at prøven ikke kan afholdes. Standpunktsbedømmelsen indgår som erstatning for prøvebedømmelsen på de beviser, som institutionen udsteder efter de almindelige regler herom.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her