Bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner § 1
Bekendtgørelse om anmeldelse af fusioner.
Bekendtgørelse nr. 690 af 25. maj 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1040 af 22. juni 2020I medfør af § 12 b, stk. 3 , og § 15 b i konkurrenceloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 155 af 1. marts 2018, fastsættes:
§ 1
Anmeldelse af en fusion efter konkurrencelovens § 12 b, stk. 1 , skal indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af en eller flere af de virksomheder, der deltager i fusionen.
Stk 2. Ved en sammensmeltning af to eller flere hidtil uafhængige virksomheder efter § 12 a, stk. 1, nr. 1 , skal anmeldelsen indgives af hver af de virksomheder, der sammensmeltes (fælles anmeldelse).
Stk 3. Ved en erhvervelse af enekontrol eller fælles kontrol over hele eller dele af en virksomhed efter konkurrencelovens § 12 a, stk. 1 eller 2 , skal anmeldelse indgives af den eller de virksomhed(er) eller person(er), der erhverver kontrol.
Stk 4. Ved et offentligt overtagelsestilbud skal anmeldelsen indgives af tilbudsgiveren.
Stk 5. Fælles anmeldelser skal indgives af en fælles repræsentant, som er bemyndiget til at fremsende og modtage dokumenter på alle de anmeldende parters vegne.
Stk 6. Anmeldelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan ske i elektronisk form. I så fald kan en elektronisk signatur erstatte den personlige underskrift i skemaet til brug for henholdsvis almindelig og forenklet anmeldelse af en fusion, jf. bilag 1 og 2. Ledsagende dokumenter kan vedlægges i kopi.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her