Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer mv. § 25
Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer mv..
Lov nr. [XX] af 1. januar 1900, jf. lovbekendtgørelse nr. 1627 af 12. december 2023I medfør af § 105, stk. 5 , § 106, stk. 7 , § 107, stk. 1 og 2 , § 115 a, stk. 3 og 4 , § 115 b, stk. 2 , og § 118, stk. 13, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, som ændret ved lov nr. 1546 af 12. december 2023, fastsættes:
§ 25
Informationskontor
Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) anerkendes som informationskontor.
Stk 2. Informationskontoret skal koordinere indsamling og formidling af oplysninger om
1) registreringsnumrene på de motordrevne køretøjer, som er hjemmehørende i Danmark,
2) numrene på de forsikringspolicer, der dækker ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne køretøjer hjemmehørende i Danmark, og, såfremt policens gyldighedsperiode er udløbet, ligeledes datoen for forsikringsdækningens ophør,
3) de forsikringsselskaber, der dækker de motordrevne køretøjer, der er hjemmehørende i Danmark, for ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne køretøjer og de skadebehandlingsrepræsentanter, som forsikringsselskaberne har udpeget i henhold til lov om finansiel virksomhed § 18, stk. 2 , og som er anmeldt til informationskontoret i henhold til § 29 i nærværende bekendtgørelse, og
4) visse køretøjer, der er undtaget fra pligten til at være dækket af en ansvarsforsikring, og navnet på den myndighed, der dækker ansvar for skader forvoldt af køretøjet.
Stk 3. De i stk. 2, nr. 1-3 , omhandlede oplysninger skal opbevares i et tidsrum af syv år efter køretøjets slettelse i registret eller forsikringsaftalens ophør.
Stk 4. Informationskontoret kan endvidere indsamle og formidle øvrige oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af skadessager, herunder
1) registreringsnumre på motordrevne køretøjer, der er involveret i et færdselsuheld,
2) de motordrevne køretøjers forsikringsforhold,
3) øvrige involverede parters navne, adresser og telefonnumre mv.,
4) skadesstedets adresse,
5) oplysningerne i politirapporten eller skadesanmeldelsen om det faktiske hændelsesforløb ved uheldet, og
6) en skitse over uheldet.
Stk 5. Informationskontoret skal samarbejde med de øvrige medlemsstaters informationskontorer.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her