Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer mv. § 5

Bekendtgørelse om ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer mv..

Lov nr. [XX] af 1. januar 1900, jf. lovbekendtgørelse nr. 1627 af 12. december 2023

I medfør af § 105, stk. 5

, § 106, stk. 7 , § 107, stk. 1 og 2 , § 115 a, stk. 3 og 4 , § 115 b, stk. 2 , og § 118, stk. 13, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, som ændret ved lov nr. 1546 af 12. december 2023, fastsættes:

§ 5

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Tegning og ophør af forsikring for registreringspligtige køretøjer mv.

Ved registrering af et motordrevet køretøj skal det godtgøres, at der i overensstemmelse med færdselslovens forskrifter er en forsikring i kraft for det pågældende køretøj. Dette sker ved, at der i de tilfælde, der er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse om registrering af køretøjer, til motorkontoret afleveres en meddelelse, udstedt af vedkommende forsikringsselskab på en særlig blanket (forsikringsbevis).

Stk 2. Såfremt et motordrevet køretøj er forsynet med tilkoblingsanordning for sættevogn, påhængsvogn, påhængsredskab eller blokvogn, skal forsikringen tillige dække kørsel med tilkoblet køretøj.

Stk 3. Forsikres et køretøj i et andet selskab end det, i hvilket køretøjet hidtil har været forsikret, skal køretøjets ejer (bruger) indsende nyt forsikringsbevis til Køretøjsregisteret, således at beviset er modtaget af Køretøjsregisteret senest den dag, køretøjets hidtidige forsikring udløber.

Stk 4. Køretøjsregisteret sender meddelelse til forsikringsselskabet om forsikringsbevisets registrering. Såfremt forsikringsselskabet ikke inden for tre måneder fra registreringsdatoen over for Køretøjsregisteret har fremsat indsigelse mod registreringen, hæfter forsikringsselskabet i forhold til tredjemand for enhver skade, der indtræffer, medmindre anden fyldestgørende forsikring er tegnet.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her