Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 201
Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.
Bekendtgørelse nr. 426 af 13. april 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2023I medfør af § 95, stk. 3, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, § 129, stk. 1 , og § 134, stk. 3, i lov om offentlige veje m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023, og § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje , jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 378 af 9. april 2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser :
Afsnit II Færdselsregulerende afmærkning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 7. Afmærkning på kørebanen
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 201
T. Standsning og parkering
T 33 Parkeringsbås: Parkeringsbåse og parkeringsbane med langsgående parkering kan uanset bestemmelsen i færdselslovens § 29, stk. 1, nr. 2 , afmærkes i T-kryds på gennemgående vej modsat vejtilslutningen, når parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, eller er del af et gennemgående parkeringsareal, og når der ikke er anlagt cykelsti langs parkeringsarealets højre side, jf. figur 8.
Stk 2. Parkeringsbåse og parkeringsbane kan endvidere ved kryds afmærkes i en afstand på mindst 5 m fra den tværgående kørebanes eller cykelstis nærmeste kant i følgende situationer:
1) på ensrettede veje, hvor ensretningen fører bort fra krydset, såfremt ensretningen gælder al kørende trafik inkl. cyklister, jf. figur 8,
2) langs en mere betydende vej i samme side som sidevejstilslutningen, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat, og såfremt sidevejens vigelinje (S 11 Vigelinje eller S 13 Stoplinje) er placeret i kanten af den nærmeste gennemgående vognbane, jf. figur 8,
3) langs andre veje, såfremt parkeringsarealet er anlagt i en lomme i fortov eller rabat. I kørselsretningen væk fra krydset må der alene anvendes langsgående parkeringsbane, jf. figur 8, eller
4) langs svagt trafikerede veje, såfremt parkeringsarealet etableres ved tydelig forsætning af kørebanekanten. Kørebaneafmærkningen kan undlades i sådanne tilfælde, jf. figur 8.
Stk 3. Parkeringsbaner skal være udført og afmærket, således at de ikke kan forveksles med almindelige vognbaner.
Stk 4. Vejdirektoratet kan tillade afmærkning af parkeringsbåse for handicappede i en afstand af 5-10 m fra kryds. En sådan afmærkning skal være begrundet i de handicappedes særlige behov, og der må ikke være en rimelig alternativ løsning.
|
|
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her

