Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 24
Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.
Bekendtgørelse nr. 426 af 13. april 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2023I medfør af § 95, stk. 3, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, § 129, stk. 1 , og § 134, stk. 3, i lov om offentlige veje m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023, og § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje , jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 378 af 9. april 2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser :
Afsnit II Færdselsregulerende afmærkning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 5. Færdselstavler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 24
Anvendelse af belyste eller retroreflekterende færdselstavler må ikke ske på en sådan måde, at en færdselstavle vanskeliggør opfattelsen af andre færdselstavler. Særligt skal tavler, som angiver ubetinget vigepligt, være mindst lige så stærkt belyst eller retroreflekterende som andre tavler i umiddelbar nærhed.
Stk 2. Tavler opsat på samme stander skal have samme type refleksmateriale. Dette gælder dog ikke for N 42 opsat under D 15 eller rutenumre opsat under B 16.
Stk 3. På alle ubelyste tavler, der opstilles på motorveje, skal der anvendes materialetype 4. Dette gælder dog ikke N 42, O 41, O 43 og O 44.
Stk 4. Materialetype 4 anvendes på følgende tavler opstillet på almindelige veje: A 22, A 72, A 73, A 92, B 13, C 11,1, C 11,2, C 12, C 19, C 42, D 11, D 15, D 16, E 11, E 42-45 og P 11 samt E 17 Fodgængerfelt, når den er udefra belyst.
Stk 5. På øvrige retroreflekterende tavler skal der anvendes materialetype 3. Materialetype 2 kan dog anvendes på ubelyste tavler opsat alene for trafikanter på stier.
Stk 6. Til retroreflekterende overflader på N 41 anvendes mindst materialetype 4, jf. kravene i bilag 1.
Stk 7. For Z 72,2 skal baggrundspladen være trekantet med sidelængde på 110 cm. Pladens forside skal være mørkeblå og udføres i materialetype 2. Pladens yderste kant består af et 3 cm bredt rødt bånd og et 6 cm hvidt reflekterende bånd. Begge bånd skal udføres i materialetype 3.
Stk 8. Den i stk. 7 nævnte baggrundsplade kan udføres i reduceret størrelse med en sidelængde på ca. 85 cm. Pladens forside skal være mørkeblå og udføres i materialetype 2. Pladens yderste kant består af et 2,5 cm bredt rødt bånd og et 5 cm hvidt reflekterende bånd. Begge bånd skal være i materialetype 3. Den reducerede baggrundsplade kan anvendes i stikrydsninger med jernbanen eller, hvor pladsforholdene på vejarealet i øvrigt nødvendiggør anvendelse af en reduceret baggrundsplade.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her