Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 276
Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.
Bekendtgørelse nr. 426 af 13. april 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2023I medfør af § 95, stk. 3, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, § 129, stk. 1 , og § 134, stk. 3, i lov om offentlige veje m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023, og § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje , jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 378 af 9. april 2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser :
Afsnit III Vejvisningstavler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 276
Definitioner om vejvisning
I dette afsnit forstås ved:
1) Almindelige veje: Veje, der ikke er motorveje.
2) Geografisk vejvisning, der er trafikalt begrundet: Vejvisning, som opfylder trafikanternes trafikale behov for vejvisning til geografiske mål.
3) Servicevejvisning til terminalmål, der er trafikalt begrundet: Vejvisning, som opfylder trafikanternes trafikale behov for vejvisning til servicemål.
4) Kommerciel servicevejvisning: Vejvisning til attraktioner, seværdigheder, serviceanlæg, overnatningsmål, offentlige og private virksomheder og lignende i byer og i det åbne land, hvor vejvisningen er underlagt særlige betalingsregler.
5) Informationstavler: Kort over et område med serviceinformation m.v. Kortet opsættes på parkeringspladser, rastepladser eller lignende steder.
6) Fjernmål: Er mål af større trafikal betydning såsom vigtige trafikknudepunkter eller større byer beliggende på eller ved ruten eller i rutens forlængelse.
7) Nærmål: Er øvrige trafikalt vigtige mål, der karakteriserer ruten.
8) Lokalmål: Er mål beliggende på eller ved ruten af en sådan trafikal betydning, at det er rimeligt at benytte dem som vejvisningsmål selvom de ikke er fjern- eller nærmål.
9) Bevægelseshandicappede: Personer med nedsat evne til at færdes til fods, fx personer med lammelser, dårlig balance, amputationer, gigt samt hjerte-, lunge- og kredsløbsforstyrrelser.
10) Synshandicappede: Personer, der er blinde eller svagsynede.
11) Skilt om blafferopsamlingssted: Skilt, der angiver sted for opsamling af blaffere.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her