Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning § 92
Bekendtgørelse om anvendelse af vejafmærkning.
Bekendtgørelse nr. 426 af 13. april 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 972 af 28. juni 2023I medfør af § 95, stk. 3, i færdselsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, § 129, stk. 1 , og § 134, stk. 3, i lov om offentlige veje m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 421 af 25. april 2023, og § 27, stk. 3, i lov om private fællesveje , jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 25. april 2023, fastsættes efter bemyndigelse og efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1-3, i bekendtgørelse nr. 378 af 9. april 2023 om Vejdirektoratets opgaver og beføjelser :
Afsnit II Færdselsregulerende afmærkning
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.Kapitel 5. Færdselstavler
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 92
Uden for tættere bebygget område gælder følgende regler:
1) C 51 skal anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud, som ikke følger af færdselslovens § 23 . Tavlen skal således anvendes i forbindelse med spærrelinje på steder, hvor overhaling ikke er forbudt efter færdselslovens § 23 , men spærrelinjen forhindrer biler i at overhale hinanden. Dette gælder dog ikke for korte spærrelinjer foran vejkryds.
2) Hvor C 51 anvendes til supplering af spærrelinje, skal den opsættes ca. 100 m før spærrelinjens begyndelse med strækningsangivelse 100-X m.
3) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanterne, at forbuddet stadig er gældende, skal C 51 gentages mindst for hver 500 m.
4) Tavlen skal opsættes ved begge sider af kørebanen.
Stk 2. På motorveje og motortrafikveje med til- og frakørselsramper skal C 51 anvendes, hvor der indføres overhalingsforbud. Tavlen skal anvendes uden supplering med spærrelinje på kørebanen på den aktuelle vejstrækning, hvor overhaling er forbudt. Tavlen placeres efter følgende:
1) C 51 skal opsættes ca. 100 m før overhalingsforbuddets begyndelse med strækningsangivelse 100-X m eller uden strækningsangivelse.
2) Hvor det ikke er tydeligt for trafikanten, at forbuddet stadig er gældende, skal C 51 gentages, dog mindst for hver 4.000 m.
3) Tavlen skal opsættes ved venstre og højre side af kørebanen.
Stk 3. Tavlen skal ud over det i stk. 2 nævnte opsættes højst 50 m efter tilkørselsrampens kilespids til motorvej eller motortrafikvej.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her