Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande § 19
Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande.
Bekendtgørelse nr. 218 af 9. marts 2010, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1001 af 23. juni 2023I medfør af § 88 i ophavsretsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010, og da Danmark har tiltrådt den i Paris den 24. juli 1971 reviderede Bernerkonvention til værn for litterære og kunstneriske værker (Bernerkonventionen), den i Paris samme dag reviderede Verdenskonvention om ophavsret, den internationale konvention af 26. oktober 1961 om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Romkonventionen), overenskomsten af 15. april 1994 om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) indeholdende aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), den i Genève den 20. december 1996 vedtagne WIPO-traktat om ophavsret (WCT) og den i Genève den 20. december 1996 vedtagne WIPO-traktat om fremførelser og fonogrammer (WPPT), fastsættes:
§ 19
Bestemmelserne i ophavsretslovens §§ 65 og 66 , jf. §§ 39-46a , om udbetaling af vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug, finder anvendelse på fremførelser og lydoptagelser med tilknytning til andre lande, jf. kriterierne i §§ 12 og 13 , under forudsætning af, at der i det pågældende land er gennemført en vederlagsordning for uindspillede bånd, som åbner mulighed for vederlag til danske rettighedshavere.
Stk 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, når beskyttelsestiden for fremførelsen eller lydoptagelsen er udløbet i rettighedshaverens hjemland.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her