Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande § 3

Bekendtgørelse om anvendelsen af ophavsretsloven i forhold til andre lande.

Bekendtgørelse nr. 218 af 9. marts 2010, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1001 af 23. juni 2023

I medfør af § 88 i ophavsretsloven

, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 27. februar 2010, og da Danmark har tiltrådt den i Paris den 24. juli 1971 reviderede Bernerkonvention til værn for litterære og kunstneriske værker (Bernerkonventionen), den i Paris samme dag reviderede Verdenskonvention om ophavsret, den internationale konvention af 26. oktober 1961 om beskyttelse af udøvende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Romkonventionen), overenskomsten af 15. april 1994 om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO) indeholdende aftale om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), den i Genève den 20. december 1996 vedtagne WIPO-traktat om ophavsret (WCT) og den i Genève den 20. december 1996 vedtagne WIPO-traktat om fremførelser og fonogrammer (WPPT), fastsættes:

§ 3

Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.

Når beskyttelsestiden for et værk er udløbet efter den lovgivning, der gælder i værkets hjemland, nyder værket ikke beskyttelse efter ophavsretslovens bestemmelser.

Stk 2. For værker, der først udgives i et konventionsland, anses som hjemland det konventionsland, hvor udgivelsen fandt sted. For værker, der er udgivet samtidig eller inden for 30 dage i to eller flere konventionslande med forskellig beskyttelsestid, anses som hjemland det land, der har den korteste beskyttelsestid. For værker, der er udgivet i et konventionsland samtidig med eller inden for 30 dage efter deres første udgivelse i et uden for konventionen stående land, anses konventionslandet som hjemland.

Stk 3. For værker, der ikke er udgivet, eller som ikke er omfattet af reglerne i stk. 2

, anses som hjemland det konventionsland, hvor ophavsmanden er statsborger eller bosat. For bygningsværker, der er beliggende i et konventionsland, og kunstværker, der er indføjet i bygninger eller anlæg beliggende i et konventionsland, anses dette land som hjemland. For filmværker, hvis producent har hovedsæde i eller er bosat i et konventionsland, anses dette som hjemland.

Vil du læse videre?

Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.

Gratis prøveabonnement

Har du allerede købt adgang? Log ind her