Bekendtgørelse om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt Forbrugerklagenævnet § 4
Bekendtgørelse om behandling af forbrugerklager i Nævnenes Hus samt Forbrugerklagenævnet.
Bekendtgørelse nr. 65 af 16. januar 2019I medfør af § 12, stk. 2 , § 13 , § 22, stk. 1 og 2 , § 25, stk. 3 , § 27, stk. 3 , § 28, stk. 2 , § 39, stk. 1 , og § 40 i lov nr. 524 af 29. april 2015 om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven) fastsættes:
Kapitel 2. Mediation i Nævnenes Hus
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
En klage skal indgives skriftligt på en formular. Klagen og øvrige oplysninger kan indgives elektronisk via styrelsens hjemmeside eller pr. post.
Stk 2. Ved modtagelsen af klagen oplyses forbrugeren om, at klagen til enhver tid kan tilbagekaldes, men at klagegebyret i så fald ikke tilbagebetales.
Stk 3. Nævnenes Hus underetter snarest parterne om
1) at de ikke er forpligtet til at bruge advokat eller en juridisk rådgiver under mediationen, men at de kan søge uafhængig rådgivning eller lade sig repræsentere eller bistå af tredjemand i alle faser af sagsbehandlingen, og
2) at deltagelse i sagsbehandlingen ikke udelukker muligheden for en domstolsprøvelse.
Stk 4. Nævnenes Hus sikrer, at hver af parterne får kendskab til oplysninger fra modparten, som må anses af betydning for sagen, og at parterne får rimelige frister til at fremsætte deres synspunkter.
Stk 5. Nævnenes Hus underretter uden unødigt ophold parterne, når alle dokumenter med de relevante oplysninger er modtaget.
Stk 6. Nævnenes Hus vejleder om risiko for udløb af eventuelle forældelsesfrister, når det er relevant.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her