Bekendtgørelse om beredskab for elsektoren § 25
Bekendtgørelse om beredskab for elsektoren.
Bekendtgørelse nr. 2646 af 28. december 2021I medfør af § 85 b, stk. 3 og 4 , § 88, stk. 1 , og § 90 i lov om elforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser :
Kapitel 9. Operative forhold i beredskabssituationer
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 25
I en beredskabssituation omfattende sikkerhedsrelaterede hændelser håndteres beredskabssituationen efter stk. 2-4 .
Stk 2. Når der i henhold til den nationale beredskabsplan fastsættes et sikkerhedsberedskabsniveau, vil Energistyrelsen eller andre myndigheder underrette Energinet herom. På dette grundlag skal Energinet træffe beslutning om, hvilke sikkerhedsberedskabsforanstaltninger der skal gennemføres for elsektoren, herunder hvilke virksomheder og anlæg der skal omfattes heraf. Energinet skal løbende vurdere behovet for at ændre disse sikkerhedsberedskabsforanstaltninger. Energistyrelsen skal underrettes om de besluttede sikkerhedsberedskabsforanstaltninger og ændringer heraf.
Stk 3. I perioden fra en sikkerhedsrelateret hændelse er kendt, og indtil der for denne situation er fastsat et sikkerhedsberedskabsniveau efter stk. 2 , skal Energinet, hvis Energinet vurderer det hensigtsmæssigt, iværksætte relevante forberedelser i virksomheder i elsektoren, således at der hurtigt kan iværksættes sikkerhedsberedskabsforanstaltninger, såfremt der fastsættes et sikkerhedsberedskabsniveau med tilhørende anbefalinger om sikkerhedsberedskabsforanstaltninger. Energinet kan tilsvarende ændre eller annullere sådanne forberedelser. Energistyrelsen skal underrettes herom bl.a. med henblik på underretning af andre myndigheder.
Stk 4. Når der efter stk. 2 er fastsat et sikkerhedsberedskabsniveau, skal Energinet underrette de relevante virksomheder herom og om de sikkerhedsberedskabsforanstaltninger, som er besluttet efter stk. 2 . Virksomhederne skal gennemføre disse sikkerhedsberedskabsforanstaltninger efter beredskabsplanerne og skal underrette Energinet, når de er gennemført. Energinet kan på grundlag af en konkret vurdering af situationen godkende ændringer af planlagte foranstaltninger.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her