Bekendtgørelse om beredskab for elsektoren § 7
Bekendtgørelse om beredskab for elsektoren.
Bekendtgørelse nr. 2646 af 28. december 2021I medfør af § 85 b, stk. 3 og 4 , § 88, stk. 1 , og § 90 i lov om elforsyning , jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser :
Kapitel 5. Beredskabsplaner
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 7
Virksomhederne skal udarbejde beredskabsplaner for håndtering af beredskabssituationer. Planerne skal baseres på sårbarhedsvurderingerne nævnt i § 6, stk. 1 , og skal koordineres med Energinets planer efter § 8 . Planerne skal omfatte
1) en eller flere sammenfattende beredskabsplaner, som beskriver virksomhedens krisehåndtering og herunder indeholder de i stk. 2 og 3 nævnte oplysninger og
2) eventuelt suppleret med underliggende beredskabsplaner i form af detaljerede planer, procedurer, instrukser m.m. samt sikringsplaner for konkrete anlæg, jf. § 12 .
Stk 2. Beredskabsplaner efter stk. 1 skal angive, hvordan virksomheden planlægger at håndtere en beredskabssituation og at styre indsatsen. Formålet hermed er at sikre, at situationen normaliseres hurtigt og i videst muligt omfang, og at reducere konsekvenserne af situationen for samfundet. Krisehåndteringen skal bl.a. indeholde følgende elementer
1) aktivering, etablering og drift af krisehåndteringsorganisationen,
2) indhentning, behandling og fordeling af relevante informationer,
3) koordinering af aktørernes handlinger og ressourceanvendelse,
4) udsendelse af relevant, opdateret og samordnet ekstern information og
5) ydelse af en forsvarlig operativ indsats.
Stk 3. Beredskabsplaner efter stk. 1 skal angive følgende konkrete forhold
1) virksomhedens modtagelse af oplysninger om situationen,
2) virksomhedens kompetence- og beslutningsforhold af relevans for krisehåndteringen,
3) virksomhedens information af relevante myndigheder, samarbejdsparter m.fl. om situationen og krisehåndteringen,
4) virksomhedens muligheder for at indsætte yderligere ressourcer i krisehåndteringen i form af personale, materiel, støtte fra andre virksomheder i henhold til aftale og lign. herom og
5) virksomhedens planer for fremskaffelse af kritiske reservedele fra eget lager eller fra leverandører.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her