Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v. kapitel 3
Bekendtgørelse om beregning af afgift og ydelse af tilskud til apotekere m.v..
Bekendtgørelse nr. 1816 af 28. december 2023I medfør af § 40 , § 49 , § 52 , § 53, stk. 1 , og § 71 b, stk. 1, i lov om apoteksvirksomhed , jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 26. maj 2023, og tekstanmærkning nr. 101, stk. 2, ad 16.21.50. til § 16 på finansloven for finansåret 2024 fastsættes:
Kapitel 3. Apotekervæsenets pensionsordning og sektorafgifter
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 4
Den omsætning, der danner grundlag for beregning af afgifter til apotekervæsenets pensionsordning og sektorafgifter, jf. §§ 5 og 6 , opgøres som apotekets omsætning, ekskl. apotekets omsætning af lægemidler beregnet til produktionsdyr, rabatudgifter, herunder betalinger til bestyrere af håndkøbsudsalg og medicinudleveringssteder, jf. kapitel 7 i bekendtgørelse om beregning af forbrugerpriser m.v. på lægemidler , og tab på udestående fordringer, opgjort eksklusive moms.
Stk 2. For apoteker, der i medfør af apotekerlovens § 12, stk. 3 , er godkendt til etablering af pakkefunktion med henblik på samhandel med dosisdispenserede lægemidler til andre apoteker, medregnes omsætningen af lægemidler ved sådan samhandel ikke ved opgørelse af omsætningen efter stk. 1 . Dog medregnes det gebyr (dosispakningsgebyr), som apotekere med pakkefunktion modtager herfor i opgørelse af omsætningen efter stk. 1 .
Stk 3. Ved forhandling af dosisdispenserede lægemidler til forbrugerne, jf. apotekerlovens § 11, stk. 1, nr. 10 , medregnes omsætning af dosisdispenserede lægemidler og det gebyr (dosisekspeditionsgebyr), som apoteker modtager ved udlevering af dosisdispenserede lægemidler, i opgørelse af omsætning efter stk. 1 .
Stk 4. For apotekere, der er meddelt bevilling til at drive flere apoteker, beregnes afgiften til Apotekervæsenets Pensionsordning og sektorafgifter på grundlag af den samlede omsætning efter stk. 1-3 for alle apoteker, hvortil apotekeren har bevilling.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her