Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen kapitel 2
Bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen.
Bekendtgørelse nr. 1265 af 30. oktober 2023, som ændret ved bekendtgørelse nr. 602 af 4. juni 2024I medfør af § 51 a , § 52 f og § 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 208 af 26. februar 2024, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 2. Beregningsgrundlag
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 3
Beregning sker på baggrund af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. I beregningsgrundlaget indgår følgende:
1) A-indkomst, der er indberettet i henhold til § 3 i lov om et indkomstregister .
2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i en virksomheds overskud eller underskud.
3) En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster med fradrag for evt. overførsel af beløb til medarbejdende ægtefælle, herunder A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse efter bekendtgørelse om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet, samt den selvstændiges ejerandel af overskud i et selskab, hvor personen har afgørende indflydelse.
Stk 2. For et medlem, der er omfattet af en beregningsperiode på 5 år efter § 7, stk. 3 , sker beregning alene på baggrund af beregningsgrundlaget i stk. 1, nr. 3 .
Stk 3. Indtægt, som tidligere har dannet grundlag for en beregning, kan ikke indgå i en ny beregning efter stk. 1 . Dette gælder dog ikke indtægt, der har dannet grundlag for en beregning efter § 20, stk. 3 og 4 , og indtægt, der skal danne grundlag for en beregning efter § 21 ved overgang fra deltids- og fuldtidsforsikring eller omvendt.
Stk 4. Beregningsgrundlaget efter stk. 1 , tillægges værdien af følgende:
1) Eget bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension af lønmodtageraktivitet.
2) Værdien af eget bidrag til en arbejdsmarkedspensionsordning med bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19 og § 56, stk. 3 og 5 .
3) Beløb som et pensionsselskab eller pensionsinstitut løbende har indbetalt til et medlems gruppelivsforsikring.
Stk 5. Beregningsgrundlaget efter stk. 1 , fratrækkes arbejdsmarkedsbidraget efter lov om et arbejdsmarkedsbidrag med værdien af den procentsats, der gælder på beregningstidspunktet.
Stk 6. Indtægt, der er opnået ved lønarbejde, kan kun medregnes til beregningsgrundlaget i stk. 1 , hvis indtægten er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster, eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Indtægt fra beskæftigelse, hvor der ydes offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som jobcenteret skal indberette til a-kassen, og efter lov om seniorjob, kan ikke medregnes ved opgørelsen af beregningsgrundlaget.
Stk 7. Indtægt som, følger af udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 87 i barnets lov , plejevederlag efter § 120 i lov om social service eller § 90, nr. 12, i barnets lov , kan ikke indgå i opgørelsen af beregningsgrundlaget efter stk. 1 .
Stk 8. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. lovens § 47 , reguleres det enkelte medlems hidtidige beregningsgrundlag med samme procentsats.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her