Bekendtgørelse om beregning af tjenestemandspensioner og om fordeling af pensionsbyrden i forbindelse med kommunalreformen § 17
Bekendtgørelse om beregning af tjenestemandspensioner og om fordeling af pensionsbyrden i forbindelse med kommunalreformen.
Bekendtgørelse nr. 130 af 28. februar 2006I medfør af § 7, stk. 3 og 6, i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen , § 69, stk. 3 og 4, i skatteforvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005, og § 9, stk. 3 og 4, i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsættes:
Kapitel 6. Tjenestemænd, der er omfattet af lov om tjenestemænd i folkeskolen m.v.
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 17
For t jenestemænd som nævnt i § 16, stk. 1 , der fortsætter ansættelsen efter den 31. marts 2008, fastlægges pr. denne dato den pensionsmæssige placering i det statslige skalatrinssystem på grundlag af den kommunale tjenestemandspensionsgivende løn, jf. § 16, stk. 2 . Pr. 1. april 2008 indplaceres tjenestemændene pensionsmæssigt i det statslige skalatrinssystem efter reglerne i stk. 2-4 .
Stk 2. Tjenestemænd, der er overgået til en stilling i staten eller en statsligt selvejende institution, som pensionsmæssigt er henført til samme eller højere skalatrin/skalatrinsforløb i forhold til det i stk. 1, 1. punktum , fastlagte skalatrin, indplaceres pensionsmæssigt på det skalatrin/skalatrinsforløb, hvortil stillingen er henført.
Stk 3. Tjenestemænd, der er overgået til en stilling i staten eller en statsligt selvejende institution, som pensionsmæssigt er henført til et lavere skalatrin/skalatrinsforløb i forhold til det i stk. 1, 1. punktum , fastlagte skalatrin, indplaceres pensionsmæssigt på det i stk. 1, 1. punktum , fastlagte skalatrin.
Stk 4. Stk. 2 og 3 gælder ikke for tjenestemænd, der er overgået til en stilling i staten eller en statsligt selvejende institution, som er omfattet af aftale af 19. december 2003 om pensionsforhold for tjenestemandsgrupper o.l. i forbindelse med nye lønsystemer. Disse tjenestemænd indplaceres pensionsmæssigt i overensstemmelse med reglerne i denne aftale.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her