Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse § 1
Bekendtgørelse om betaling af medlems- og efterlønsbidrag til en a-kasse.
Bekendtgørelse nr. 1234 af 12. oktober 2023I medfør af § 65, stk. 6 , § 75, stk. 8 , § 77, stk. 9-11 , § 77 a, stk. 9 , § 78, stk. 6-8 , og § 89, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. , jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, og efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsættes efter bemyndigelse:
Kapitel 1. Begreber
Tryk Enter for at åbne menuen til dette indhold.§ 1
Medlems- og efterlønsbidraget
Det samlede medlemsbidrag, jf. lovens § 77 , består af medlemsbidraget og det frivillige efterlønsbidrag. Medlemsbidraget består af 3 dele:
1) Et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen.
2) Et administrationsbidrag.
3) Et bidrag til ATP.
Stk 2. A-kassen fastsætter selv størrelsen af administrationsbidraget, jf. dog stk. 3-6 .
Stk 3. Der kan ikke kræves højere administrationsbidrag af medlemmer, der ikke er medlem af en faglig organisation, end af de øvrige medlemmer.
Stk 4. Der kan ikke opkræves højere administrationsbidrag af medlemmer, der modtager ydelser fra a-kassen, end af de øvrige medlemmer, som tilhører samme kategori, afdeling, faggruppe e.l.
Stk 5. Tværfaglige a-kasser kan ikke fastsætte forskellige administrationsbidrag for særlige faggrupper eller brancher.
Stk 6. I a-kasser, hvor administrationen betales af en faglig organisation, kan det årlige administrationsbidrag for medlemmer, der ikke er medlem af den faglige organisation, højst fastsættes til 1,5 gange højeste dagpengesats, jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk 7. Fritagelse for betaling af bidrag til arbejdsløshedsforsikringen sker efter reglerne i § 8 .
Stk 8. Et seniormedlem, jf. § 44 i loven , skal kun betale administrationsbidrag.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her