Bekendtgørelse om betaling af udgifter til underhold mv. af asylansøgere m.fl. § 4
Bekendtgørelse om betaling af udgifter til underhold mv. af asylansøgere m.fl..
Bekendtgørelse nr. 107 af 3. februar 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 218 af 2. marts 2017, bekendtgørelse nr. 820 af 19. juni 2018, bekendtgørelse nr. 118 af 9. januar 2019, bekendtgørelse nr. 357 af 3. marts 2021, bekendtgørelse nr. 93 af 18. januar 2022, bekendtgørelse nr. 689 af 6. juni 2023 og bekendtgørelse nr. 54 af 17. januar 2024I medfør af § 42 a, stk. 13, i udlændingeloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret ved lov nr. 102 af 3. februar 2016, fastsættes:
§ 4
Har en udlænding i henhold til værdiansættelsen af de beslaglagte aktiver tilstrækkelige midler til sit og sin eventuelle families underhold, kan Udlændingestyrelsen pålægge udlændingen at tilbagebetale de afholdte udgifter til sit og sin families underhold.
Stk 2. Udlændingestyrelsens krav om tilbagebetaling kan vedrøre udgifter til underhold i perioden fra første indkvartering på et indkvarteringssted indtil udgangen af den første hele måned efter Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. integrationslovens § 10, stk. 1 , eller i tilfælde af afslag på asyl indtil tidspunktet for udrejse eller udsendelse.
Stk 3. Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om tilbagebetaling på det tidspunkt, hvor styrelsen vurderer, at værdien af de beslaglagte aktiver ikke længere overstiger betalingsforpligtelsen. Afgørelsen kan dog træffes efter udløbet af den periode, som kravet kan vedrøre, jf. stk. 2 .
Stk 4. Udlændingestyrelsen kan indgå aftale med en udlænding om en afdragsordning for tilbagebetaling af afholdte udgifter til underhold, jf. stk. 1 . Det er en betingelse for indgåelse af en afdragsordning, at de afholdte udgifter tilbagebetales inden for rimelig tid. I de tilfælde, hvor der indgås aftale om en afdragsordning, kan de beslagte genstande genudleveres til den pågældende udlænding, når de afholdte udgifter er tilbagebetalt.
Stk 5. De beslaglagte aktiver kan tjene som grundlag for eventuel tvangsmæssig fuldbyrdelse af betalingsforpligtelsen. En tvangsrealisation af de beslaglagte aktiver forudsætter, at afgørelsen er endelig, og at der ikke forinden er indgået aftale om en afdragsordning, jf. stk. 4 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her