Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år § 3
Bekendtgørelse om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år.
Bekendtgørelse nr. 95 af 29. januar 2024I medfør af § 187, stk. 3 , og § 188, stk. 2, i barnets lov , jf. lovbekendtgørelse nr. 83 af 25. januar 2024, fastsættes:
§ 3
Indkomstgrundlaget, jf. § 2, stk. 1-3 , består af følgende:
1) Personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7 , dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb.
2) Aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2 , bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr. hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.
Stk 2. Indkomstgrundlaget efter stk. 1 opgøres på grundlag af indkomsten for det senest afsluttede indkomstår. Indkomstgrundlaget anvendes med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.
Stk 3. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget efter stk. 1 og 2 reguleres den personlige indkomst, der indgår i indkomstgrundlaget, med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, gældende pr. 1. januar i indkomståret, jf. stk. 2 , og pr. 1. januar det følgende år.
Stk 4. Såfremt forældrenes indkomst på betalingstidspunktet vedvarende er forøget med mere end 20 pct. eller nedsat med mere end 5 pct. i forhold til det opgjorte indkomstgrundlag, jf. stk. 1-3 , skal forældrenes ændrede økonomiske forhold lægges til grund for betalingen.
Stk 5. En forælder har pligt til at oplyse kommunen om enhver ændring af sine økonomiske og personlige forhold, som kan formodes at medføre ændret betaling.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her