Bekendtgørelse om biblioteksafgift § 17
Bekendtgørelse om biblioteksafgift.
Bekendtgørelse nr. 1448 af 30. november 2017, som ændret ved bekendtgørelse nr. 243 af 19. marts 2020 og bekendtgørelse nr. 545 af 29. april 2022I medfør af § 4, stk. 3 , § 4 a, stk. 2 , § 5, stk. 2 , § 7 , § 8, stk. 2 og stk. 3 , og § 9, stk. 2, i lov om biblioteksafgift , jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002 som ændret ved lov nr. 676 af 8. juni 2017, § 16, stk. 5, i forvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 og § 37, stk. 4, i lov om offentlighed i forvaltningen , jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 12. juni 2013 og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:
§ 17
Sidetal pr. titel for e-bøger og netlydbøger
E-bogens sidetal udregnes ud fra antallet af anslag – inklusive mellemrum – i e-bøgerne, således at 1.800 anslag omregnes til 1 side. I tillæg til omregningen af e-bogens antal tegn til sidetal tillægges der for alle e-bøger 30 sider. 1. og 2. pkt. gælder ikke for tegneserier, billedbøger og illustrerede bøger. 2. pkt. gælder ikke for lyrik (digte), som i tillæg til omregningen af e-bogens antal tegn til sidetal tillægges 57 sider.
Stk 2. For tegneserier, billedbøger og illustrerede bøger, som produceres digitalt i faste formater, såkaldte ”fixed formats”, anvendes disses sidetal. Hvis ikke det er muligt at anvende et ”fixed format-sidetal” omregnes anslagene i tegneserien, billedbogen eller den illustrerede e-bog til sidetal som anført i stk. 1, 1. og 2. pkt. , dog således at der tillægges yderligere 30 % til det omregnede sidetal.
Stk 3. Ved en illustreret e-bog forstås en e-bog, hvor en illustrator fremgår af Nationalbibliografiens registrering.
Stk 4. For netlydbøger erstattes antal sider med antal indlæste minutter, som angivet i Nationalbibliografien.
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her