Bekendtgørelse om biblioteksafgift § 7
Bekendtgørelse om biblioteksafgift.
Bekendtgørelse nr. 1448 af 30. november 2017, som ændret ved bekendtgørelse nr. 243 af 19. marts 2020 og bekendtgørelse nr. 545 af 29. april 2022I medfør af § 4, stk. 3 , § 4 a, stk. 2 , § 5, stk. 2 , § 7 , § 8, stk. 2 og stk. 3 , og § 9, stk. 2, i lov om biblioteksafgift , jf. lovbekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 2002 som ændret ved lov nr. 676 af 8. juni 2017, § 16, stk. 5, i forvaltningsloven , jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 og § 37, stk. 4, i lov om offentlighed i forvaltningen , jf. lovbekendtgørelse nr. 606 af 12. juni 2013 og efter forhandling med justitsministeren fastsættes:
§ 7
Pointtildeling for litteraturtyper
Trykte bøger og e-bøger tildeles 1 point pr. side, dog således at
1) billedbøger og tegneserier tildeles 3 point pr. side,
2) noder (musikalier) tildeles 6 point pr. side,
3) lyrik (digte) tildeles 6 point pr. side, og
4) ordbøger mellem dansk og fremmede sprog tildeles 1/3 point pr. side.
Stk 2. Fysiske lydbøger og netlydbøger mv. tildeles 1/2 point pr. minut, dog således at
1) billedbøger og tegneserier tildeles 1 1/2 point pr. minut,
2) lyrik (digte) tildeles 3 point pr. minut, og
3) ordbøger mellem dansk og fremmede sprog tildeles 1/6 point pr. minut.
Stk 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 og 2 tildeles skønlitteratur for voksne, bortset fra lyrik (digte), 1,7 point pr. side, henholdsvis 0,85 point pr. minut, til de primære bidragydere.
Stk 4. Den i § 1, stk. 3 , nævnte begrænsning af biblioteksafgift for personer, som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 , sker ved, at disse personer kun tildeles en tredjedel af de point, som gives efter stk. 1 og 2 .
Stk 5. Den i § 1, stk. 3 , nævnte begrænsning af biblioteksafgift for personer som er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5 , sker ved, at disse personer kun tildeles to tredjedele af de point, som gives efter stk. 1 og 2 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her