Bekendtgørelse om bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber § 3
Bekendtgørelse om bidrag til Garantifonden for skadesforsikringsselskaber.
Bekendtgørelse nr. 511 af 24. maj 2024I medfør af § 3, stk. 10, i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber , jf. lovbekendtgørelse nr. 2067 af 12. november 2021, som ændret ved lov nr. 480 af 12. maj 2023, fastsættes:
§ 3
Ophør af bidragspligten
For de skadesforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 , ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1 , ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ophører med at drive virksomhed.
Stk 2. For de skadesforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 og 3 , ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1 , ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ikke længere er anmeldt til at drive forsikringsvirksomhed i Danmark via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, eller på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet forbyder selskabet at drive virksomhed i Danmark.
Stk 3. For de livsforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4 , ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1 , ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ophører med at drive arbejdsulykkesforsikrings-virksomhed.
Stk 4. For de livsforsikringsselskaber, der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5 og 6 , ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1 , ved udgangen af det regnskabsår, hvor selskabet ikke længere er anmeldt til at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed, eller på det tidspunkt, hvor Finanstilsynet forbyder selskabet at drive arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark.
Stk 5. Uanset stk. 1-4 ophører bidragspligten efter § 2, stk. 1 , ved udgangen af det regnskabsår, hvor Fondens formue udgør 300 mio. kr. fra indbetalte bidrag fra de forsikringstyper, som er nævnt i § 4, stk. 1 , 100 mio. kr. fra indbetalte bidrag fra motoransvarsforsikringer, jf. § 5, stk. 1 , og 200 mio. kr. fra indbetalte bidrag fra arbejdsulykkesforsikringer, jf. § 7, stk. 1 .
Vil du læse videre?
Få 14 dages prøveabonnement på Jurabibliotek - Lovgivning.
Gratis prøveabonnementHar du allerede købt adgang? Log ind her